Lever i hundes hjerter og lunger

Kahlo fik pludselig sværere ved at gå op ad trapperne.
Han prustede trin for trin til anden sal, mens hans ejer Pia Astrup så undrende til.
Den 2-årige australske hyrdehund plejede ellers ikke at mangle energi. Normalt gik de tur tre til fire gange om dagen og trænede agility oveni. Nu nøs han også oftere. Pia tænkte, det nok gik over.
“Men så fik Kahlo et lille sår ved næsefløjen, og selvom jeg ikke er sådan én, der render til lægen, tog jeg ham til dyrlægen for at blive tjekket,” fortæller hun.
Diagnosen kom en uges tid efter: Mikroskopiske orme bevægede sig rundt inde i Kahlos hjerte og lunger og gjorde ham sløv.
Gentofte og omegn er den del af Danmark, hvor fransk hjerteorm er mest udbredt. Parasitten kom efter sigende hertil tilbage i 1980'erne med en labrador, der havde været en tur i Frankrig, og siden da har den kun spredt sig.
Symptomerne kan være alt fra, at hunden hoster en lille smule til indre blødninger, og hvis ikke, sygdommen opdages i tide, kan den i værste fald være dødelig.
“Det, som er udfordringen som dyrlæge, er, at den giver rigtig mange forskellige symptomer og derfor kan diagnosen være svær at stille,” forklarer dyrlæge Martin Søndergaard fra Dyrlægehuset Gentofte, og hans kollega Tina Nielsen uddyber:
“Problemet med infektionen er også, at der kan gå hunde rundt, hvis ejere ikke ved, at de er smittede og spreder den,” siger hun.

Sneglens hemmelighed

Fransk hjerteorm smitter dog ikke fra hund til hund. Ormene, som ikke kan ses med det blotte øje, kommer ud med afføringen. Hvis de skal sprede sig videre herfra, har de brug for en snegl.
Det kan for eksempel være en skovsnegl, der kommer i kontakt med efterladenskaberne og optager ormene.
Ormene gør ikke sneglen syg, men udvikler sig i den, og hvis så en hund enten spiser sneglen eller kommer til at spise noget af dens slim, kommer de ind i kroppen og bosætter sig i hjertet, hvor de lægger æg. Larverne bevæger sig derefter fra hjertet til lungerne. Hunden hoster larverne op og sluger dem igen, så de havner i tarmene og kommer ud igen, så cyklussen kan begynde på ny.
Spørger man dyrlæger i Gentofte om, hvad hundeejere kan gøre for at undgå hjerteormen, giver de alle det samme råd.
“Vi skal blive bedre til at samle op efter vores hunde. Også selvom de besørger inde i krattet,” siger Natascha Schmidt-Svejstrup fra Gentofte Dyreklinik. Hun understreger samtidig, at det kan være en god idé at få tjekket sin hund, hvilket gøres ved at indsamle afføringsprøver og give dem til dyrlægen, selvom den ikke virker syg.

Såret på snuden

Pia Astrup havde aldrig hørt om fransk hjerteorm før, det viste sig, at det var det, Kahlo fejlede.
“Jeg kunne sagtens have gået længere tid uden at tage ham til dyrlæge, hvis ikke han havde fået det sår. Han virkede jo bare primært træt,” fortæller hun.
Efter tre måneders medicinsk behandling forvandlede Kahlo sig til sit gode gamle energiske selv igen. Hans ejer håber dog, at hans lyst til at stikke næsen i alting og smage på verden ikke fører til endnu en omgang hjerteorm.
“Han betyder rigtig meget. Han er en del af familien,” siger Pia.