Fortsæt til indhold

Kom med livredderne på job

Livredderne viser, hvordan de arbejder og fortæller, hvordan man bedst passer på sig selv og hinanden ved vandet.

Samfund
Arkiv

DRÅBY: Alle børn og voksne er inviteret til at være med, når TrygFondens LivredderPatrulje besøger Dråby Strand fredag 7. juli kl. 10-14.
Livredderne viser, hvordan de arbejder og fortæller, hvordan man bedst passer på sig selv og hinanden ved vandet. Børnene kan prøve livredderudstyret og løse forskellige livredderopgaver, mens de får testet deres viden om badesikkerhed.
Der bliver noget at se på for både børn og voksne, når LivredderPatruljen kommer på besøg. Livredderne redder en person op fra bølgerne, og børnene kan komme i praktik som livreddere og prøve udstyret. Forældre og børn kan sammen tage Livreddertesten, hvor man bl.a. skal deltage i en redningsaktion og kaste med redningskranse. Som noget nyt kan børnene også dyste mod hinanden i små konkurrencer.
- LivredderPatruljen involverer både børn og voksne i lærerige aktiviteter, der alle handler om gode vaner på stranden. Børnene kan prøve kræfter med livreddernes udstyr og komme i et par timers praktik som livreddere, og de kan tage Livreddertesten sammen med deres forældre, fortæller René Højer, programchef for sikkerhed i TrygFonden LivredderPatruljen.
LivredderPatruljen kommer rundt i hele landet og besøger omkring 50 strande, så der er god mulighed for at møde dem, hvis man holder ferie i Danmark.
Program for dagen: (tiderne er cirka-tider)
10.00: Livredderne byder velkommen og præsenterer deres udstyr.
10.10: Demonstration af en redningsaktion.
10.20: Lær stranden at kende - livredderne forklarer om strandens forhold.
10.30-11.30: Aktiviteter for børn og deres forældre.