Horsens Kommunes udgifter til tolkning stiger med raketfart

I 2012 brugte Horsens Kommune cirka 700.000 kroner på tolkebistand. I 2015 var udgifterne steget til 2,8 millioner kroner, og sidste år nåede tallet op på 4,5 millioner kroner. Kommunens udgifter til tolkning til fremmedsprog er altså på fire år blevet mere end seksdoblede.
”Det er en katastrofal udvikling, der bør få alle alarmklokker til at ringe. Dansk Folkeparti har i Folketinget af flere omgange stillet forslag om brugerbetaling til tolkning, når man har været i Danmark i to år, men det er desværre blevet stemt ned af samtlige partier,” siger Michael Nedersøe, lokalformand og byrådskandidat for Dansk Folkeparti i Horsens Kommune.
”Når man har været i landet i to år, burde man kunne gebærde sig på dansk, og hvis du selv skal betale for tolkning, øger det motivationen til at lære sproget. Vi har borgere, der har været her i 20-30 år og ikke kan sproget. De får betalt tolkning, selvom de er danske statsborgere, og så kan de gå hjem og se Al-Jazeera (arabisk tv-station) i stedet for at følge med i det danske samfund. Første skridt til integration er at lære sproget, og så nytter det ikke noget, at man kan få betalt tolkebistand hele livet. Halvdelen af de tosprogede børn kan ikke dansk, når de begynder i skole, fordi forældrene har travlt med alt muligt andet end at lære sproget,” siger Michael Nedersøe.
Horsens Kommune betalte i 2016 tolkebistand på 290.000 kroner til danske statsborgere.

Flere flygtninge

Ud af sidste års tolkeudgifter på 4,5 millioner kroner har Horsens Kommune gjort 3,1 millioner kroner op på nationalitet. Over halvdelen af udgifterne – 1,8 millioner kroner – går til tolkebistand til folk fra Syrien. Horsens Kommune har i de senere år modtaget ekstra mange flygtninge, og en meget stor del af dem kommer fra Syrien.
”Der er sket en betydelig stigning i udgifterne til tolkebistand, fordi vi har fået flere internationale medborgere, og fordi Jobcentret gør en ekstra aktiv indsats for at få dem i arbejde,” forklarer Horsens Kommunes kommunaldirektør Niels Aalund.
Ifølge kommunaldirektøren kan noget af stigningen fra 700.000 kroner i 2012 til 4,5 millioner kroner i 2016 også skyldes, at Horsens Kommune i løbet af de senere år er blevet mere omhyggelige med at registrere tolkeudgifter. Det skyldes, at der på grund af beløbets størrelse er kommet mere fokus på udgifter til tolkning.

Videotolkning

Kommunen er samtidig så småt begyndt at anvende videotolkning, som ifølge kommunaldirektøren er både bedre og billigere end den traditionelle tolkning, hvor der møder en tolk op.
”Videotolkning kommer til at være en meget stor andel af tolkebistanden, og det kan være med til at tage spidsen af udgifterne,” siger Niels Aalund.

Samfundsproblem

Indførelsen af videotolkning ændrer ikke på Dansk Folkepartis ønske om brugerbetaling af tolkning, fordi videotolkning ikke motiverer udlændinge til at lære dansk. Michael Nedersøe mener, at de kraftigt stigende udgifter er et stort problem ikke bare i Horsens Kommune.
”Vi skal huske på, at de 4,5 millioner kroner alene er tallet for EN kommune. Derudover kommer der tolkeudgifter til læger og sygehuse, som regionerne betaler. Det er en enorm udgift på landsplan,” siger Dansk Folkepartis lokalformand i Horsens.
”Jeg vil opfordre borgmester Peter Sørensen til igennem Kommunernes Landsforening at tage kontakt til Christiansborg for at få ændret reglerne. De 4,5 millioner kroner kunne være brugt til for eksempel bedre ældrepleje, bedre normering i daginstitutioner eller rottebekæmpelse. Vi kan ikke bare blive ved med at stryge om os med penge. Det er uholdbart,” mener Michael Nedersøe.