Fortsæt til indhold

40 års jubilæum ved Revsion Ry - Hammel

Samfund
Arkiv

HAMMEL: Birgit Bak kan 1. juli fejre 40 års jubilæum ved firmaet Revision Ry - Hammel. Hun startede som elev hos revisor John Sørensen Hammel 1. juli 1977. Et firma der siden kom til at hedde Revision Hammel og efter fusion Revision Ry-Hammel.
Igennem disse omlægninger var Birgit Bak den tro medarbejder, der med arbejdsglæden i behold, fulgte med. Som kollega er hun god, samvittighedsfuld og særdeles hjælpsom og gør sit bedste for de kunder, hun får tildelt og har gennem årene modtaget stor ros fra disse.
I Birgit Baks familieliv er det især børnebørnene, der får opmærksomhed, og hun er en mormor, der giver sig tid til leg og sjov. En lækker kage bliver der også tid til at få bagt, og hun er dygtig til at sy patchwork. Med stor akkuratesse klippes stof i stykker og samles omhyggeligt i matchende farver og bliver til de smukkeste tæpper.
Strikning er et andet af Birgit Baks talenter. Fortidens minder fra spejderlivet bliver jævnligt genopfrisket når de "gamle" ledere samles. Hun har tidligere ydet et stort frivilligt arbejde i den lokale svømmeklub.