Er det dig?
Dansk Flygtningehjælp efterlyser lige nu 20 frivillige netværkspersoner i Odense
Man ser dem på TV og læser om dem i avisen: Mennesker, der flygter fra lande som Syrien og Eritrea og kommer til Danmark i håb om en bedre fremtid.
Det kan være svært for dem at falde til, men i Odense tilbyder Dansk Flygtningehjælp i samarbejde med kommunen, at nyankomne flygtninge kan blive matchet med en frivillig netværksperson eller netværksfamilie, der fungerer som guide til det danske samfund.
Ordningen kører på sjette år, men lige nu er der opstået en flaskehals, fortæller Pernille Markvadsen, som er koordinator i frivilligafdelingen af Dansk Flygtningehjælp.
“Vi har lige nu omkring 20 nye flygtninge, der ønsker at blive matchet med en dansk ven eller familie, men vi mangler nogle frivillige, som har lyst til at påtage sig opgaven,” siger hun.
Læs også: Peter er netværksven med syriske Ali
Rådmand: Det gør en forskel, når hjertet er med
Som netværksperson hjælper man sin flygtningeven med at øve sig på at tale dansk, forstå breve fra kommunen og navigere rundt i den danske kultur.
Både børnefamilier, studerende og pensionister har hidtil meldt sig til opgaven, som ifølge Pernille Markvadsen har vist sig at være en stor succes.
“Flygtningene får en bedre forståelse for Danmark. De har stor gavn af at have et menneske, de kan spørge til råds. Netværksfamilierne siger til gengæld, at de får mere tilbage, end de giver,” siger hun og påpeger, at medierne ofte giver et ensidigt billede af, hvad det vil sige at være flygtning.
“Når man så lærer en flygtning personligt at kende, får man en nuanceret forståelse af de vilkår, flygtninge lever under. Vi har set flere eksempler på, at vores netværkspersoner udvikler deciderede venskaber med den person, de byder velkommen i det danske samfund, og at de fortsætter med at ses privat efter det halve år, ordningen typisk løber.”
Det er især flygtninge fra Syrien og Eritrea, som er blevet boligplacerede i Odense, der mangler en netværksven. Mange af flygtningene bor i Bolbro.
Fælles for dem er, at de har fået opholdstilladelse og asyl. De går typisk på danskkursus tre gange om ugen, og er derudover i gang med at søge praktik, uddannelse eller arbejde.
“Når vi matcher vores flygtninge med netværkspersoner, spørger vi meget ind til præferencer. For eksempel matcher vi gerne danske børnefamilier med flygtninge-børnefamilier,” forklarer Pernille Markvadsen.
Beskæftigelses- og socialrådmand Steen Møller (R) roser indsatsen og understreger, at ordningen har stor betydning for integrationen.
“Fra kommunens side kan vi hjælpe med bolig, sprogundervisning, praktik og jobsøgning. Men hvad angår integrationen er det vigtigt for flygtninge at komme tæt på livet som dansker. Hjælpen og venskabet med en dansk netværksven eller netværksfamilie vil være af en anden karakter end det, den professionelle sagsbehandler kan give. Henover kaffen kan man få svar på og hjælp til en masse ting i hverdagen. Hjertet er med, og det tror jeg på gør en forskel,” siger han.
Har man lyst til at blive frivillig netværksven eller netværksfamilie, skal man være indstillet på at bruge et par timer om ugen sammen med den person eller familie, man bliver matchet med. Men man bestemmer selv, hvad tiden skal bruges på.
“Det er helt op til parrene selv at beslutte, hvad de vil lave sammen. Om man vil mødes privat eller for eksempel på biblioteket, og om tiden skal bruges på at øve dansk, cykle en tur eller på at læse breve fra kommunen,” siger Pernille Markvadsen, der sidder klar på telefon 28588882, hvis nogen har lyst til at høre mere om ordningen.