Nu er hun er forbillede for andre
Vi kender alle kræftens uhyggelige ansigt og ved, hvor ubarmhjertig og nådesløs denne sygdom kan være. Men stærke og stolte sjæle giver kræften kamp til stregen. Nogle af de personer har nu modtaget en helt særlig pris.
I år har fire danske deltagere i den internationale kræftindsamling 'Stafet for Livet', fået tildelt hædersprisen – 'Heroes of Hope'. Én af dem er tidligere kræftpatient Gitte Serup fra Gribskov, som gennem seks lange år har stået ansigt til ansigt med brystkræft – og som har været fighter i 'Stafet for Livet' i tre år. Glæden var tydelig at spore, da hun fik overrakt prisen.
Utrolig taknemmelig
”Jeg er utrolig taknemmelig over, at folk føler, jeg er værdig. Jeg er stolt,” siger Gitte Serup.
Gitte Serup blev indstillet til prisen af ukendte personer, som tak for hendes arbejde i kræftens sag. Trods denne frygtelige sygdom, kemobehandlinger, og angstfyldte periode i hende og hendes families liv har hun alligevel fundet styrke til at være et forbillede for andre kræftramte og pårørende. Selvom Gitte Serup i dag er blevet erklæret rask og har fået sygdommen på afstand, har hun stadig ikke lyst til at glemme hele forløbet. Det understregede hun også, da Ugepostens talte med hende i år 2015.
Har taget livet i egen hånd
”Jeg har aldrig haft lyst til at glemme det, men nu fylder sygdommen tilpas i mit hoved. Jeg føler, at jeg har taget livet i min egen hånd", udtalte hun dengang.
Gitte Serups ukuelige livsmod og inspirerende styrke fortsætter. Hun har i sinde at blive ved i mange år med at hjælpe andre, der har eller har haft kræft. Hun opfordrer samtidig flere til at støtte op og blive en del af sammenholdet. Ingen behøver stå alene i kampen mod kræften, slutter hun.