Gunhilds dankort blev afvist i supermarkedet - men så trådte uventet helt til med en utrolig gestus

Prøv at forestille dig dette: Du har netop overstået dagens indkøb i det lokale supermarked, og nu langt om længe fået bakset dig op til kassen for at betale. Og så sker det værst tænkelige. Det, som alle frygter. Dankort-automaten afviser dit kort. Alt imens panikken langsomt begynder at brede sig i din krop, bliver køen af utilfredse og nysgerrige kunder bag dig bare længere og længere. Det skete for 85-årige Gunhild Larsen.
Sammen med sin mand har hun et sommerhus i Rågeleje - og her var hun sidste lørdag oppe for at nyde det gode vejr. Men den sædvanlige tur til Kvickly udviklede sig uventet.

Kunne ikke få kredit

Da Gunhild Larsen skulle betale for sine varer, blev dankort-automaten ved med at afvise hendes kort. Men i stedet for at gå i panik trådte en uventet helt til. Den unge mand, der sad bag kassen.
“Jeg spurgte, om jeg kunne få kredit. Jeg kunne jo godt betale, men den ville ikke tage mit kort. Så den unge mand ringede og spurgte højere oppe i ledelsen hos butikken. Men det kunne desværre ikke lade sig gøre,” siger Gunhild Larsen.
“Så spurgte jeg, hvad jeg så kunne gøre. Og den unge mand tog sig tiden til at ringe til min bank. Han fik åbnet min kort igen, så jeg kunne prøve at trykke min kode igen, men jeg må have været snotforvirret, for jeg trykkede i hvert fald forkert igen, så kortet blev spærret.”

Havde selv bedstemor

I den situation er gode råd dyre. Men den unge kassemand trådte igen til og gjorde noget, som Gunhild Larsen aldrig havde forventet.
“Han tog sit eget kort op og betalte for mig. Han sagde, at han selv har en bedstemor - og han håbede, at andre ville gøre det samme for hende, hvis hun stod i den situation. Jeg har stadig svært ved at forstå, at en ung mand, som jeg ikke kender, vil gøre det for mig,” siger Gunhild Larsen. Men næstekærligheden stopper ikke dér.
“Jeg sagde med det samme, at jeg selvfølgelig nok skulle komme op i butikken og betale ham tilbage. Men det ville han slet ikke høre tale om. Han skulle nok komme hjem til mig, så jeg undgik at køre. Jeg er stadig målløs.”
Og den slags heltegerninger skal selvfølgelig belønnes. Derfor købte Gunhild Larsen også en lille erkendtlighed til hendes unge helt.
“Det var simpelthen en så god gerning. Så jeg har købt en god flaske vin til ham. Den skal han selvfølgelig have,” slutter Gunhild Larsen.