Kunstmesse i Fjellerup
Arkiv
FJELLERUP: Det er atter tid til årets Kunstmesse i Aktivitetshuset i Fjellerup. Det bliver den trettende af slagsen og finder sted lørdag 8. og søndag 9. juli. Begge dage er der åbent mellem kl. 11 og 17.
Der vil være mange spændende oplevelser at finde på messen. Fine broderier, mangfoldige ting i pileflet, flotte smykker i forskellige materialer, keramik i flere afskygninger, opfindsomme former i beton, smukke akvareller samt malerier i mange forskellige farver og stilarter.
Nørre Djurs Kunstforening, der arrangerer messen, håber, at mange vil lægge vejen forbi Aktivitetshuset ved Niels Juels Plads i Fjellerup i dagene, hvor messen er åben.