Havde du købt for 100 kroner for 7 år siden, havde du 72 milioner kroner i dag
Hvis du for præcis syv år siden havde valgt at satse en hundredekroneseddel på at købe Bitcoins, så havde du i dag haft utrolige 72 mio. kr. Det skriver Børsen Penge.
Så vildt er den krypterede valuta steget i værdi. Dengang var en bitcoin vurderet til en pris på 0,003 cents, Og i nat slog bitcoin-kursen igen rekord, da den blev handlet til 2.185 dollar pr. bitcoin. Alene i år er bitcoins steget 117 pct. i værdi.
Bitcoin er ifølge Wikipedia et online betalingssystem og en virtuel valuta, der kan bruges til betalinger et begrænset antal steder på internettet. Det blev opfundet af den anonyme Satoshi Nakamoto, som offentliggjorde sin opfindelse i 2008 og efterfølgende udgav systemet som open source i 2009. Systemet er peer-to-peer, så brugere kan indgå i transaktioner med hinanden uden mellemled som pengeinstitutter eller centralbanker.