Flygtningebørn sendt i folkeskolen uden at blive vurderet først
Ikke alle steder i Egedal Kommune blev flygtningebørn vurderet, inden de blev sendt i en almen-skoleklasse. Udvalgsformand Carina Buurskov (V) beklager nu
Ikke alle flygtningebørn i Egedal Kommune blev vurderet, inden de kom i en almenklasse med støtte.
Det bekræfter Carina Buurskov (V), formand for Børne- og skoleudvalget i Egedal kommune, i en pressemeddelelse.
“I udvalget besluttede vi, at de børn, der blev fundet egnet, skulle starte i almenklasserne med støtte. I den beslutning ligger en klar forventning om, at der bliver foretaget en vurdering af børnene forinden. Desværre lader det ikke til, at være sket alle steder,” siger Carina Buurskov, som beklager den manglende vurdering.
“Vi vil gerne have rettet op på det hurtigst muligt. Opgaven med at vurdere flygtningebørn skal ikke ligge hos en lærer, men foretages inden børnene kommer ud i klasserne. Derfor vil udvalget bede om en status og dermed tage emnet på dagsordenen endnu engang,” siger Carina Buurskov.
Hun og udvalget understreger, at kommunen skal tage så godt imod flygtningebørn, som man overhovedet kan.
Skal imødekomme børnene
“Ligesom med vores andre elever, skal vi sigte imod at imødekomme dem, netop der hvor de er i livet, og vi skal arbejde os væk fra at opdele i dem og os. Derfor valgte Børne- og Skoleudvalget for et års tid siden at kigge på, hvordan vi i Egedal arbejder med modtagelsen af flygtningebørn. På daværende tidspunkt kom alle børnene – uanset bopæl – på Stengårdsskolen i Ølstykke. Her var omkring 60 elever fordelt i fem modtagerklasser. Oplevelsen var, at der blev dannet en subkultur, og at det var svært at udsluse eleverne i almenklasserne herfra,” siger Carina Buurskov og fortsætter:
”At en enkelt matrikel skulle løfte opgaven alene er hverken holdbart for den pågældende skole eller grundlag for en god integration, og derfor ønskede vi at få det på dagsordenen.”
Må kigge individuelt
Hun understreger, at man ikke som udgangspunkt må gå ud fra, at alle flygtningebørn har behov for at sidde i en modtagerklasse og heller ikke, at de alle er klar til at starte i en almen klasse.
“Der må og skal kigges individuelt på børnene. Det er den bedste løsning for alle parter, og udvalget mener, at det giver det bedste resultat på lang sigt. Det skal være muligt for de flygtningebørn, vi modtager, at starte i vores almene klasser med opstartsstøtte og med timer til undervisning i dansk. Men der vil også være nogle flygtningebørn, der – f.eks. grundet traumatiske oplevelser i deres hjemland - vil have brug for, at starte i en modtagerklasse med et særligt fokus på at hjælpe dem med deres udfordringer,” siger Carina Buurskov.