Politisk harme over manglende tilslutning
Politikerne i kommunalbestyrelse er ikke begejstrede for, at ikke alle almene boligselskaber er med i aftalen om at sætte 50 boliger af til flygtningefamilier
Der blev talt med store bogstaver, da kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune for nylig behandlede en rammeaftale for de almene boligselskaber om flygtningeboliger.
Aftalen, som går frem til udgangen af 2019, handler om, at de lokale almene boligselskaber skal sætte ekstra boliger af til en permanent placering af flygtninge.
50 familieboliger i alt er der tale om - ud over de boliger, som kommunen kan råde over i forbindelse med den anvisningsret, som kommunen har til hver fjerde ledige bolig.
Da kommunalbestyrelsen behandlede sagen, faldt det flere politikere for brystet, at ikke alle boligselskaber ønsker at deltage. Både Venstre og løsgænger Curt Købsted mente, at alle selskaber skal være med, før man kan lave en rammeaftale, men alle partier var dog med til at stemme aftalen hjem.
Det er ifølge Det Grønne Områdes oplysninger boligselskaberne BSB Taarbæk, Hybenvænget og AKB Lyngby, som ikke er med i rammeaftalen. Selskaberne Boligselskabernes Samvirke Lundtofteparken, Lyngby Boligselskab Fortunen Øst og AKB Lyngby Højhuset friholdes for at deltage i aftalen.
Tørrer opgaven af
Et forslag fra Venstres Søren P. Rasmussen om, at der skal gøres en ekstra indsats for at få alle selskaber med, vandt dog gehør. Og den indsats ikke færdig endu, erfarer Det Grønne Område, hvilket betyder, at der er sandsynlighed for, at alle - bortset fra de friholdte - alligevel kommer med i aftalen.
“Det er en god og fornuftig rammeaftale, men det bør være sådan, at alle selskaber er med. Opgaven skal løses, og den løses bedst ved, at alle løfter i flok. Det er provokerende, at der er navne, der går igen på den liste over boligselskaber, som siger nej til at være med i aftalerne,” sagde Søren P. Rasmussen.
“Jeg kan ikke forstå, at aftalen lægges frem, når alle ikke er med. Enten løfter man opgaven solidarisk, eller også gør man ikke. Er almene boligselskaber ikke til for almenvellet? De tørrer simpelthen opgaven af på de resterende borgere i kommunen,” sagde den tidligere DF'er, Curt Købsted.
En utrolig velvilje
“Det er jo to meget små afdelinger, som har meldt, at de ikke er med, men jeg synes da, at vi skal spørge dem igen nu, hvor aftalen er vedtaget,” sagde borgmester Sofia Osmani (K):
“Jeg har haft dialog med de andre boligselskaber, og jeg har oplevet en utrolig velvilje til at løse denne opgave og et samfundssind og en lyst til at gå ind i det her, så jeg synes altså, at det skal tales op. Det vil være rigtig ærgerligt at skyde det her til hjørne, fordi der sidder to sure mennesker. De skal ikke have lov til at ødelægge det for alle dem, der gerne vil løse opgaven.”
En bjørnetjeneste
Viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S) supplerede:
“Enig. Det er ærgerligt, at de ikke er med. Det er det samme hver gang, og det er i virkeligheden grotesk, for det handler jo kun om én eller to lejligheder. Man kan jo så håndtere det ved at boliganvise flygtningefamilier efter den kvote, vi har. Vil man spille 'hardball', kan vi jo også spille 'hardball',” sagde han:
“Det er ærgerligt og kontraproduktivt, og de gør sig selv en bjørnetjeneste i Taarbæk. Når jeg tænker på, hvordan denne kommunalbestyrelse slår kolbøtter og knuder og hopper på tungen for Taarbæk for at lave 'Lex Taarbæk', så må jeg bare sige: Det er godt nok dumt. De burde vælge en anden bestyrelse. Det her kommer til at ramme dem som en boomerang.”
Liberal Alliances Anne Jeremiassen:
“Det her er en god idé, fordi vi kan placere vores flygtninge mere i tråd med vores strategi om ikke at klumpe dem sammen i høje koncentrationer, som har sociale slagsider.”