Fortsæt til indhold

Hotel Sabro Kro igen i Top 25 - for fjerde gang

Det er gæsternes egne anmeldelser, der har givet den flotte placering igen.

Samfund
Erling Baastrup

For fjerde år i træk kan den over 160 år gamle kro i Sabro bryste sig af at være med på Top 25 over landets bedste hoteller - vel at mærke ifølge gæsternes egne udsagn. Montra Hotel Sabro Kro må dog se sig passeret af hoteller som blandt andre Hotel d'Angleterre og Hotel Mariott i København. Dét kan direktør Jakob Beck Wätjen dog leve med, selv om han nægter at strække våben:

”Vi er rigtig glade for vores gæsters flotte anmeldelser, og som direktør er jeg mægtig stolt over mit personale, som leverer en stor daglig indsats. Vi elsker glade gæster, men vi er også alle sammen enige om, at vi vil være endnu bedre til at servicere vores gæster og give dem oplevelser ud over det sædvanlige.”

Glade gæster

På Montra Hotel Sabro Kro er det at arbejde med “glade gæster” som ledestjerne en gammel tradition, som direktør Jakob Beck Wätjen forklarer, og den tradition ønsker man fortsat at leve op til og videreføre:
”Vi har sat gang i et projekt - eller et uddannelsesforløb om man vil - hvor vi skal lære af hinanden og af dygtige undervisere i, hvordan vi bedre forstår vores gæster og hjælper dem.

Direktør Jakob Beck Wätjen