Ib er blind men ser positivt på livet

Livet har budt Ib Johansen mange udfordringer. I 2012 bliver han blind efter en stor rygoperation, som går galt, da ilt- og blodtilførelsen til øjnene bliver blokeret. Det er nu fire år siden, og hændelsen har vendt op og ned på hans liv.

Et klaustrofobisk mørke

Ib bor i dag på Ceres Centret Horsens i en lejlighed, han aldrig har set, med nye møbler, som han heller aldrig har set.
”Jeg ved godt, køkkenet er hvidt. Men når jeg tænker på det, er det bordeaux-farvet,” siger Ib.
Han fortæller, at han er tilfreds med at bo på Centret. Efter sygehusopholdet, hvor han blev genoptrænet, kunne han ikke holde tanken ud om at skulle tilbage til sin lille toværelses lejlighed.
”Når man bliver blind, bliver rummet trykket sammen, og man mister rumfornemmelsen. Jeg fik klaustrofobi ved tanken om min gamle lejlighed.”

Basketball

Den tidligere lejlighed var nu heller ikke et sted, han opholdt sig meget, inden han blev blind. Ib var stort set kun hjemme for at sove. En stor del af hans sociale liv foregik via Horsens IC/HBC, hvor han var ude at dømme kampe, sad i bestyrelsesmøder og meget andet. Et socialt liv, der stadig kommer ham til gavn i dag.
En hjælper på Ceres Centret, Poul, som er søn af en tidligere bekendt fra klubben, tager for eksempel Ib med til hjemmekampe, hvor han møder gamle og nye bekendtskaber.

Frivillighed som drivkraft

Frivilligt arbejde har i det hele taget fyldt meget i Ibs liv – både som yder og modtager.
”Man skal ikke tage arbejde fra andre, men mere fungere som varme hænder. Dette land kunne ikke holde sig gående uden frivilligt arbejde.”
Via Røde Kors har Ib selv haft gavn af at modtage hjælp fra frivillige. Han er blevet matchet med flere besøgsvenner derigennem, som han har haft stor glæde af at få besøg af. Ligeværdighed og gensidigt udbytte har været en afgørende faktor i disse møder.

Udfordringer og værdighed

Ib ønsker ikke at blive klassificeret som syg og lade sit handicap styre sit liv. Men han erkender, at det bestemt ikke har været uden udfordringer at miste synet.
”I starten tænkte jeg, jaja, jeg kan da stadig det og det. Men jeg blev klogere. Når man bliver blind, mister man noget af værdigheden. Man er meget afhængig af hjælp. Blufærdigheden for eksempel blev hængt på en knage som noget af det første.”
At lave mad, bevæge sig rundt og sikre sig at se soigneret ud er nogle af de mange udfordringer, Ib konfronteres med dagligt. Det at kunne gøre hvad man vil, for eksempel gå en tur ned til bageren, når man har lyst, beskriver han som et afsavn. En dårlig ryg og nedsat hørelse på det højre øre vanskeliggør desuden livet. Samtidig byder et liv i mørke rum på mange tanker. ”Alle steder, jeg kigger hen, er der jo mørkt. Jeg har ikke et kighul – noget til at distrahere mig, så jeg skal passe på ikke at lade negative tanker tage overhånd. Det kunne være tanker, som: hvad hvis jeg også bliver døv på det andet øre? Så er jeg jo helt isoleret,” fortæller Ib.

Energisk livsvilje

Ib er ikke én, der lader sig styre af negativitet. Han fortæller, at han stadig har samme energi og appetit på livet. Stilstand står ikke på menukortet.
”Jeg vil så gerne bruge mig selv. Det har jeg gjort hele livet. Jeg stiller mig ikke til tåls med det, jeg har nået nu.”
Og Ib har heller ikke ligget på den lade side, efter han blev blind. For at få et indholdsrigt liv har han aktivt opsøgt aktiviteter. Han har blandt andet været i USA. Han går i whiskyklub og i læseklub for blinde i regi af Sund By samt tager ud på skoler og institutioner for at holde oplæg om det at komme over på den anden side.
”Det er fantastisk at holde oplæg især for børn. Du får respons lige fra hjertet. Det kan jeg leve på længe. Jeg vil gerne være til gavn for nogen – så kom og tag fat i mig og anvend den ressource, der sidder her,” siger Ib med et smil.