Ry Outdoor: Unge Jonatan fra Gl. Rye besejrede klatrevæggen
De unge mennesker på den store Ry Outdoor Festival får udfordringer i den store stil
Af Michael Wulff
"Nå, der må jeg op."
Jonatan er seks år gammel og kommer fra Gl. Rye. Han er med sin mor, Ann Louise, med på Ry Outdoor Festival 2017. Nu står knægten og får en sele på, så går det lodret op ad muren.
"Han har ikke prøvet det før," lyder det fra en stolt mor. Jonatan tager muren step for step.
"Det er riiimelig svært," lyder det halvvejs. Men pludselig er han helt oppe.
"Hvor er det sejt," lyder det nede fra jorden.
Ry Outdoor fortsætter pinsen ud med masser af aktiviteter for børn og voksne.