Fortsæt til indhold

Skoleelever satte krydset og overraskede lærerne

Søndervangskolen i Hammel var med i Skolevalg 2017 torsdag morgen

Samfund
Michael Wulff

“Der er kun én stemme på Alternativet. Det er lidt interessant, for der har været en gruppe på seks elever hos mig, der har arbejdet med det parti. Så nogen har skiftet mening undervejs.”
Lærer på Søndervangskolen i Hammel Morten Graff er sammen med kollegaen Martin Andersen i færd med at tælle stemmer op ved Skolevalg 2017.
Næsten 100 elever fra 8. og 9. klassetrin har netop været i valglokalet, hvor de fik vekslet deres valgkort til en stemmeseddel og så bedt om at vente på, at en af de to bokse var ledige.
SE OGSÅ: OPTAKT TIL SKOLEVALG 2017 I HINNERUP

Blåt flertal

Flere af eleverne har mod til at sige nej, da jeg spørger, hvad de har stemt. Andre har mod til at stå ved deres kryds.
“Jeg har stemt på Dansk Folkeparti,” lyder det fra en pige. En anden pige har stemt på De Konservative.
Efter en lille halv time er valget forbi, nu skal der tælles stemmer.
Og begge lærere er spændte på, hvad de kan tælle sig frem til. Dansk Folkeparti trækker med næsten en fjerdedel af stemmerne sejren hjem, skarpt forfulgt af Socialdemokratiet.
Partiet Venstre må her på skolen se sig som den store taber med kun to stemmer.
LÆS MERE: SKOLEVALG 2017