Klokkeren i København bliver kæmpe
Det er en ingeniør-opgave at konstruere den store scene til Fredericia Teaters ’Klokkeren fra Notre Dame’ i København. Og Dronningen må finde en ny plads
Der skal ingeniører til for at konstruere scenen til Fredericia Teaters 'Klokkeren fra Notre Dame', der 23. juni får repremiere på det Kongelige Teaters gamle scene i København.
“Scenerummet på Det Kongelige er større end i Fredericia Teater. Så vi skal blandt andet bruge mere af det træværk, der udgør en del af scenen,” fortæller scenografassistent Noemí Costa.
Når forestillingen sættes op på Gamle Scene, står scenograferne og ingeniørerne med en anden udfordring end i Fredericia. Ikke kun fordi rummet og scenen er større, men også fordi rummet er fredet.
“Vi må for eksempel slet ikke røre loftet og væggene,” siger Noemí Costa.
Læs også: Rekord-overskud på Fredericia Teater
En stor del af scenografien rager ud i salen - ud mellem og ud over de forreste publikummer. I Fredericia blev den udfordring løst ved, at scenografien og de store led-skærme hang ned fra loftet.
“Men på Det Kongelige Teater er vi nødt til at konstruere en rig - et stativ - der står på gulvet, og som kan bære hele konstruktionen. Alle 12 tons,” siger Noemí Costa og bladrer lidt i sine arbejdstegninger af konstruktionen.
Et eksternt firma med ekspertise i netop den type stativer er hyret ind til opgaven.
“Publikum kommer ikke til at kunne se stativet. Så effekten bliver lige så overbevisende, som den var i Fredericia Teaters egen sal,” siger Noemí Costa.
Skærer hul i scenen
Én ting er, at Klokker-scenografien skal rage ud mellem og over publikum: Noget andet er, at dele af scenografien skal kunne komme op fra gulvet.
“Det Kongelige Teater har nogle tekniske muligheder, som vi ikke har i Fredericia. Men alligevel er vi nødt til at skære et hul i scenegulvet. Faktisk hele vejen hen foran drejescenen,” siger Noemí Costa. (Denne detalje er redigeret ift artiklens første udgave, hvoraf det fremgik, at selve drejescenen skulle skæres op. Red.)
I Fredericia sad en del af publikum oppe på selve scenen, hvor de på kirkebænke indgik i scenografien. Det medførte ekstra krav til kulisser og rekvisitter, som så også skulle være overbevisende set på nært hold og set bagfra.
I København udvides kirkebænk-konceptet til også at omfatte de forreste rækker i salen.
“Vi bygger kirkebænke til de rækker, der er rundt om catwalken ud blandt publikum. De konstrueres, så de passer ind i Notre Dame-universet, men er udstyret med hynder og er behagelige at sidde på,” lover Noemí Costa.
Kirkebænkene og catwalken gør, at orkestret ikke kan sidde i den normale orkestergrav.
“Orkestre placeres i stedet for omme bag scenen. I Fredericia sad de i kælderen - to etager under scenen,” siger Noemí Costa.
Meget skal nås inden Københavner-premieren 23. juni.
“Vi har meget travlt, men vi skal nok nå det. Vi har gjort det før,” siger scenografassistenten.