Fortsætter jagten på ny direktør
Arkiv
Skanderborg Kommune har besluttet af genopslå stillingen som direktør i Skanderborg Kommune.
Blot 25 ansøgere lagde i første omgang billet ind på den ledige direktør-stilling, men ingen matchede den profil, kommunen er på udkig efter, oplyser HR-chef Runa Brøchner.
“Samtidig er det vores erfaring, at et genopslag ofte fører til øget interesse,” fortæller hun.
Den kommende direktør vil få særligt ansvar for fagsekretariaterne ”Ældre og Handicap” samt ”Beskæftigelse og Sundhed” og bliver chef for de to fagchefer på områderne.
Stillingen genopslås snarest og den nye direktør forventes at kunne tiltræde 1. maj.