Fortsæt til indhold

Vinterferie-sjov på bibliotekerne

Samfund
Arkiv

Igen i år har bibliotekerne lagt sig i selen for at tilbyde gode teateroplevelser og et hav af kreative sysler for Favrskovs børn i vinterferien.
Fredag 10. februar kan man for eksempel lægge vejen forbi 'Mustafas Kiosk', når Teater Fantast gæster Sløjfen i Hadsten med digtene fra Jakob Martin Strids moderne børnebogsklassiker.
11.-17. februar er der kreative værksteder fordelt på de fire lokalbiblioteker f.eks. isskulptur i Hinnerup eller male på sten i Ulstrup. I Hammel, Hinnerup og Ulstrup laves påklædningsdukker, eller man kan i Hadsten lave marionetdukker ud af wc- og køkkenruller sammen med Nicoline Roos.
I Hinnerup eller Hammel kan man lave flotte valentinsdagskort. Til de lidt større armbevægelser sætter personalet i Hammel det sjove og kreative byggesæt Klakx frem.
Ferien rundes af 19. februar med et besøg af 'Spørge Jørgen' i Inside i Hammel, hvor Team Teatret har taget den kendte fortælling under kærlig behandling.
Mere info og billetter på www.favrskovbib.dk. jesl