Kom med på tanghøst og lær at lave mad af det
Projektet Smag på Aarhus laver to dages madskoler med naturens råvarer
Projektet Smag på Aarhus arrangerer madskole med naturens råvarer sammen med FOF Aarhus, hvor man hver måned i hele 2017 introducerer en ny vild råvare, som netop dén måned kan hentes i naturen.
Den sidste søndag i måneden er der høsttur, hvor man lærer om de spiselige vilde råvarer og om, hvordan man selv kan samle det i naturen. Mandagen efter søndagens tur, er der undervisning i et skolekøkken med plads til 22. Man bliver fortrolig med mindst tre nemme hverdagsretter.
Februars råvare i madskolen er tang, hvor man søndag 26. februar lærer at høste tang ved lavvande. Mandag 27. februar kl. 16.30 går man i gang i skole-køkkenet på VIA, Ceresbyen 24. Her er begrænset plads med tilmelding hos FOF, der er nødvendig for at deltage. Det koster 50 kr. at være med i skolekøkkenet.
Læs mere på www.smagpaaaarhus.dk. jesl