Fortsæt til indhold

Trio spiller ved havnekoncert

Samfund
Arkiv

RY: Onsdag 28. juni kl. 19.30 kan man opleve Trio Al Dente ved havnekoncerten i Ry. Trioen tog sidste år havnen med storm med hjemmelavede numre.
Sidste år kaldte de sig Chimes men i år optræder de under deres oprindelige navn: Trio Al Dente. De fleste af sangene er på dansk, men også engelsksprogede sange er at finde i bandets sangbog. Stilen er Singer Songwriter i den poetiske ende. Sangene har alle deres liv i kraft af den gode historie og en fængende melodi.
Bandet, der består af to Ry-boere og en enkelt århusianer, har spillet både på Skagen-festival og Strib-festival i flere år.