Fortsæt til indhold

Børnefestival i Ørum

Samfund
Arkiv

ØRUM: I øjeblikket kan der ses plakater i lygtepæle mange steder på Djursland. Anledningen er den årlige Børnefestival i Ørum, der holdes lørdag 10. juni mellem kl. 12 og 20.
I år underholder festivalen med Ballonmanden Lars Lottrup, som laver et meget underholdende show i sin store ballon.
Cirkus Big vil give flere forestillinger og børnene vil kunne prøve at være artist i Cirkus Bigs cirkusskole. Ambulancen vil komme forbi og der vil blive mulighed for at se den inde og udefra.
Ørumdrengen og racerkøreren Jonas Svensson kommer og viser sin fede legend car frem. Der vil være lokale bands som familiebandet La Familia og Voice Junior finalisten Isabella Vahle, som underholder i løbet af dagen.
Herudover vil der hele dagen være mulighed for at hoppe i det kæmpe legeland,som i år er endnu større end normalt, komme rundt i de forskellige aktivitetsboder og prøve lykken i de forskellige lotterier.