Brillebutik har fremgang
Arkiv
SKANDERBORG: I det seneste år har Louis Nielsen i Skanderborg øget salget med over 23 procent. Det placerer butikken som en af de bedste Louis Nielsen-butikker i landet, og butikschef Karsten højbjerg tilskriver det glade medarbejdere og en god service.
- Vi gør rigtig meget for, at stemningen i butikken er god, og at medarbejderne er glade og smilende. Vi har det sjovt sammen og joker i butikken, og det smitter positivt af på kunderne, som føler sig godt taget imod, siger Karsten Højbjerg.
Til medarbejderplejen hører, at man også ses udenfor arbejdet, for eksempel på ture til Djurs Sommerland og til en sommerfest.