Sommertilbud hos Kirkens Korshær
Arkiv
HINNERUP: Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Hinnerup har hvert år et sommerarrangement - i år er det torsdag 29. juni kl. 18 - 21.
I dette tidsrum er alle genbrugsvarer til halv pris. Aftensmaden kan købes, idet man sælger grillpølser med brød, og sandwich med ost eller skinke. Der er børnehjørne med ansigtsmaling og anden form for hygge - så kan de voksne koncentrere sig om at finde netop den vare, de søger. Også denne gang er der gratis kaffe og småkager.
- Som noget nyt vil vi gerne have et indtryk af, hvordan kunderne oplever Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Hinnerup. De vil derfor blive opfordret til at tage nogle foto af gode oplevelser, lyder det fra genbrugsbutikken.