Foredrag om død mand
Arkiv
HELGENÆS: Søndag 9. juli kan man i Kulturhuset Helgenæs Præstegård opleve foredraget "Den døde mand" ved Hans Petersen.
- Man kan ikke lave statistik på ét eksempel. Eller sagt på en anden måde: Historien om en enkelt grønlænder fortæller ikke noget generelt om grønlændere og Grønland. Jeg vil fortælle historien om én af mine grønlandske venner, som jeg ved en række tilfælde har kendt siden han var seks år til for nyligt, hvor han rundede de treds. En historie der foregår både i Grønland og i Danmark, fortæller foredragsholderen.
Foredraget begynder kl. 14.