Fortsæt til indhold

Kor er en god kur mod KOL

KOL-patiener har glæde af at gå til kor, som giver bedre vejrtrækning og i tilgift større livsglæde. De griner og hygger

Samfund
Nina Møller

“Vi starter altid med nummer 1: God morgen, lille land!” siger underviser Pernille Tommerup, der har sat sig til klaveret. Så synger herrerne og damerne med.
Det er folk oppe i årene, der løfter stemmerne, for vi er til KOL-kor på Musik- og Billedskolen. Pernille Tommerup, er kendt sanger vil kende, underviser de ni kursister.
“Tænk på lungerne som en stor ballon. Det, der er svært, er at komme af med luften, ikke?” spørger hun, og der nikkes rundt i forsamlingen.
“Pust ud og prøv at give slip og lad luften komme ind. Det er et lillebitte slip nede i maven, så I er afspændt,” forklarer Pernille.
Hun lægger hænderne på maven. Deltagerne gør det samme. Så kan de bedre mærke, om de giver slip det rigtige sted. Pernille Tommerup kan se, at sangøvelserne virker.
“Det er meget individuelt, hvad de får ud af det, men generelt er det også bare godt at de kommer ud blandt ligesindede. KOL har været en hård ting at fejle, for det er udskældt. Man har selv pådraget sig det. Men for en fem år siden kom der fokus på det,” siger hun.
Det kræver af patienterne, at de er aktive selv.
“Man kan godt forbedre sin lungekapacitet. En af mændene har fået målt 70 procent og han var helt nede på 40 procent. Han er også begyndt at cykle. Der sidder mange dernede, som er meget svage, men det er vigtigt, at man ikke giver op,” fortæller Pernille.
Men der er stadig et stykke vej før korsang bliver anerkendt som lægende.
“Jeg har hængt sedler op hos lægerne, men følte lidt, jeg kom til ulejlighed. Men det er SÅ relevant for læger at sætte det op, og mange læger anbefaler faktisk, at man går til sang,” siger hun.
I starten var det gratis at gå til koret, men nu koster det 350 kroner for otte gange.
KOL-koret har den dobbelfunktion, at man både får det bedre på grund af sangøvelserne og på grund af det hyggelige samvær.
“Jeg har taget fastelavnsboller med til kaffen,” siger Pernille
“Der skal være plads til en kop kaffe og til at grine af et eller andet, og jeg prøver jo at lære dem lidt sangteknik, få kroppen med, det er ret fysisk at synge, man skal bruge sig selv. Så bliver det nemmere for dem at få gang i de der lunger. Jeg kan mærke, det løfter humøret,” siger Pernille Tommerup, som selv slår en smittende, klingende latter op flere gange i løbet af timen.