Fortsæt til indhold

Viggo Sommer på fødselsdawsturné

Samfund
Arkiv

Vær med til at fejre Viggo Sommers 60 års fødselsdag 47 års scenejubilæum, når han med sit faste orkester gennem fem år, The Backhowlers, tager på fødselsdawsturné i 2017.
Nye sange er på vej og orkesteret har været i studiet for at indspille én af dem: 'Æ Danseorkester'. Et flashback-dansenummer, der refererer til den tid, hvor Viggo i en alder af 13 år debuterede som balmusiker.
Viggo Sommer and his Backhowlers har siden starten i 2012 spillet et hav af velbesøgte og succesfulde koncerter i forsamlingshuse og på spillesteder over hele landet. Det har været intimt, hylende morsomt og ikke mindst musikalsk leg på højt niveau. Showet er en grov blanding af Viggo Sommers vestjyske sange, lidenskabelige saxofonsoloer, vandrehistorier, forrygende tangentspilleri, glemte vittigheder, funklende improvisationer og det helt store grin. Showet finder sted 22.marts kl.20 i Kulturhuset Skanderborg. Billetter koster 190 kroner.