Flere koncerter i Thorsø Pavillion
En ny tradition blev skabt i Thorsø i lørdags. Formændene for henholdsvis Thorsø Pavillon og Thorsø Håndværker- og Borgerforening, Peter Dahlgaard og Martin Bjerregaard Jensen, havde på forhånd sagt, at blev lørdagens koncert med The Quiggs en succes, så ville de arbejde videre ad det spor og arrangere nye musikoplevelser for Thorsøborgerne.
“Vi havde fuldt hus. Godt 100 til spisning og en halv snes stykker, der stødte til, da koncerten startede”, fortæller Martin Bjerregaard Jensen i en pressemeddelelse.
The Quiggs formåede at skabe en rigtig god stemning, og publikum ville ikke slippe dem, før der var givet flere ekstranumre.
“Vi ramte noget, publikum syntes om, og det er helt sikkert, at vi fortsætter samarbejdet. I forbindelse med markedsføringen af dette arrangement blev vi kontaktet af en anden musiker i samme genre, der gerne ville komme og spille for os. Desuden blev vi tvunget til at love, at vi laver en nyt arrangement med The Quiggs,” siger Dahlgaard.srj