Har du Danmarks dejligste kæledyr?
Årets fotokonkurrence belønner sjove tricks og udklædning
Petworld søger lige nu deltagere til konkurrencen 'Danmarks dejligste kæledyr'. Konkurrencen er i Aarhus den 2., 3. og 4. marts.
Næsten 900 kæledyr deltog sidste år, da Petworld-kæden åbnede dørene til en landsdækkende fotokonkurrence for kundernes kæledyr.
Konkurrencen afvikles over en hel dag i hver af kædens 30 butikker, og torsdag 2. marts kl. 12-17 kommer konkurrencen til Petworlds butik i Tilst, 3. marts kl. 13-18 til butikken i Viby, og 4. marts kl. 10-15 til Pet- world Risskov.
“I år gør vi konkurrencen mere levende ved at lade kunderne optræde i billederne sammen med deres kæledyr, ligesom vi også gerne vil belønne sjove tricks, udklædning eller hvad man nu kan finde på,” siger Jan Sørensen, direktør i Petworld, i en pressemeddelelse.
Kæledyrene bliver fotograferet i hver butik, og samme aften kommer billederne online på den lokale butiks Facebook-side. Her kan kunderne like billederne, og en uge senere kåres de to dejligste kæledyr fra lokalområdet .
Vinderen belønnes med et gavekort på 1.000 kroner, mens nummer to får 500 kroner til at handle for i Petworld.
Afstemning afgør vinder
De to vindere fra hver butik deltager desuden i en landsdækkende finale, der finder sted på Petworlds Facebook-side fra den 4. til 10. august 2017.
Udover titlen som 'Danmarks dejligste kæledyr' kan kæledyret med flest likes også se frem til, at kæledyrets ejer får to minutter til at fylde en indkøbsvogn i den lokale Petworld-butik – kvit og frit.
gs