Oplev Danmarks største vingefang
På Ørnens Dag har hele Danmarks befolkning mulighed for at opleve Nordeuropas største rovfugl – havørnen, også kaldet den flyvende dør. Kyndige fuglefolk står klar til at fortælle succeshistorien om havørnen og vise den frem i teleskoper og kikkerter. Oplev suset, når Dansk Ornitologisk Forening afholder Ørnens Dag 26. februar ved Mossø.
På Ørnens Dag besøger vi østenden af Mossø, hvor der er gode muligheder for at se havørne. På turen vil der være fortælling om ørnenes bestandsudvikling igennem de sidste 20 år og om, hvordan ørnene beskyttes og fastholdes som ynglefugle i Danmark. Lederen af Projekt Ørn og ringmærker ved Zoologisk Museum, Kim Skelmose, fortæller om arbejdet med det ringmærkningsarbejde af havørne.
Arrangementet foregår fra kl. 10-14 på den offentlige p-plads ved Mossøbrå, beliggende i den sydøstlige del af Mossø. Adressen er Vædebrovej 1B, 8660 Skanderborg.
Der er ingen tilmelding og alle interesserede er velkomne. srj