Fortsæt til indhold

Årets Thorsørose skal findes

Samfund
Arkiv

Siden 2000 har Thorsø Håndværker- og Borgerforening uddelt Thorsørosen på sin årlige generalforsamling, og i år er naturligvis ingen undtagelse. Vinderen findes inden generalforsamlingen 2.marts, hvor prisen uddeles.
Thorsørosen gives til en eller flere borgere i Thorsø, der har gjort en ekstraordinær indsats for byen og dens borgere.
Prisen kan tildeles en person, en familie, en gruppe, en forretning eller en virksomhed, som har bidraget særligt til byens udvikling.
“Prisen vil også kunne gives for en speciel god idé, en særlig indsats i foreningslivet eller andet, som har bidraget til en fortsat positiv udvikling i Thorsø, og begrebet udvikling skal opfattes meget bredt. Det kan være alt fra forskønnelse til udvikling af helt nye ting. Primært går vi efter at fastholde Thorsø som en aktiv, attraktiv og spændende by”, siger formanden for Thorsø Håndværker- og Borgerforening, Martin Bjerregaard Jensen, i en pressemeddelelse. srj