Afdeling ved Hammel Neurocenter får nyt navn
Arkiv
Hver dag kommer op til 700 patienter til midtjyske hospitaler for at få taget en blodprøve. I Favrskov er det hos Hammel Neurocenter. I mange år har de fulgt skiltene til 'Klinisk Biokemisk Afdeling', men nu skal de gå efter 'Blodprøvetagning'. Afdelingernes navne ændres ét for ét for at gøre dem mere letforståelige for alle.