Nyopstillet: "Der skal fokus på de unge."
25-årige Kristoffer Merrild stiller op for Socialdemokratiet i Hinnerup.
Nytilflyttede Kristoffer Merrild fra Hinnerup er netop valgt som byrådskandidat for Socialdemokratiet.
Han meldte sig ind i Socialdemokratiet som 15-årig, og har siden været medlem af DSU i 12 år.
Han er også den, der fik sparket gang i en lokal Favrskov-afdeling af DSU for et par år siden.
Da Daniel Toft Jakobsen stillede op til Folketinget, så meldte Kristoffer Merrild sig som hans kampagneleder. Igennem det arbejde fik han øjnene op for Favrskov som et godt sted at bo.
Sammen med konen Benna og deres et-årige søn, flyttede han for otte måneder siden til Hinnerup.
"Jeg er fra Vestjylland, nærmere betegnet Grønbjerg og jeg har fundet nogle af desamme værdier i Hinnerup. Stærkt sammenhold og et godt foreningsliv," lyder det fra den kommende revisor fra Handelshøjskolen i Aarhus.
"Jeg håber, at noget kan ændres i vores samfund. Jeg vil sætte fokus på de unge og hvad de godt kunne tænke sig."
"Se på Kulturby 17, der er meget få arrangementer til de 17-35-årige her i Favrskov. Dén gruppe vil jeg gerne sætte fokus på, for det er også dem der fraflytter kommunen, resten af årgangene har vi fat på."
Hvad vil du konkret gerne ændre?
"Jeg vil gerne sætte mere fokus på det lokale handelsliv, hvad med at sætte et lille, venligt skilt op ved indfaldsvejene, hvor vi opfordrer til at handle lokalt."