Fortsæt til indhold

Go-Go Berlin spiller på Grim Fest

Samfund
Jeppe Kristensen

I det nye festivalssystem lægger festivalsarrangøren op til, at bandsene skal have lige meget økonomisk gevinst ud af at spille på festivalen.
Så er det ligegyldigt, hvor stort et navn bandet ellers er.
“Jeg har kun fået positive tilkendegivelser fra musikmiljøet. Hvis der kommer 2.500 til Grim Fest i år, så er hver band sikret 25.000 kroner. Det kan dermed betyde helt vildt meget for de mindre bands,” siger Aage Stokholm.
Et af de bands, som kommer til at pryde festivalplakaten, bliver aarhusianske Go-Go Berlin.
“De spillede selv på Grim Fest, da bandet kun var lige godt halvanden måned gammel, så for dem ville 25.000 kroner have betydet helt enormt meget. Derfor vil de også gerne støtte op om det nye koncept, da det kan hjælpe andre up-and-coming bands utroligt meget,” fortæller festivalarrangøren og kalder initiativet for “musikere, der hjælper musikere”.