Troels Lund hørte om Favrskovs erfaring med beskæftigelsesindsats
Favrskov Kommune var udvalgt til at fortælle beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) om deres erfaringer.
Sammen med otte andre kommuner, der gør det godt med at bygge bro mellem virksomheder og kontanthjælpsmodtagere var de alle indbudt til at fortælle ministeren om deres erfaringer.
Det fortæller Politiken.
”Det er også en erkendelse af, at vi godt kan blive bedre til at lytte til nogle af de kommuner, der har nogle særlig gode erfaringer. Det er ikke nogen hemmelighed, at det har vi været for dårlige til tidligere,” siger Troels Lund Poulsen til Politiken.
Man vil gerne styrke den kommunale indsats over for de kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet aktivitetsparate, men som har været i systemet i mere end fem år.
De ni udvalgte kommuner er Favrskov. Aarhus, Lemvig, Hedensted, , Viborg, Jammerbugt, Lyngby-Taarbæk, Aabenraa og Ringkøbing-Skjern.