Produktionsskolen inviterer indenfor
Få taget et portrætfoto, prøv en flødebollemaskine, lav stylter eller påskepynt og hør en koncert med bandet Problembørn, når Skanderborg Hørning Produktionsskole holder sit traditionsrige påskemarked lørdag 25.marts kl.10.30-14.00 på Skanderborgvej 6 og 13C i Hørning.
Skolens butik vil være fyldt med påske- og forårsvarer, der er produceret af eleverne på skolens værksteder. Du kan finde alt lige fra påskedekorationer, påskepynt, puder og lysestager til liggestole, bålkurve og havepejse.
For elever, der er overvejer at starte på produktionsskolen, er der mulighed for at se hvad der arbejdes med på skolens værksteder, og hele dagen står vejledere klar til at fortælle mere om, hvad skolen kan tilbyde, ligesom der er mulighed for at få en guidet rundvisning.
I dagens anledning serverer skolen både grillpølser samt kaffe og kage til alle, der kigger forbi.
srj