HOG-medlemmer blev hædret
På HOG's generalforsamling blev Rita Berg og Søren Eriksen udnævnt til æresmedlemmer i HOG. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.
Rita Berg har været aktiv i HOG siden 70'erne. Hun har været medlem af badmintonudvalget i 8 – 10 år fra slutningen af 70'erne frem til 1985. Dengang var Rita med i beslutningsprocessen omkring opstart af HOG badmintonsommerlejre, og hun har været mangeårig træner for badmintons ungdomshold. Anslået har Rita været ungdomstræner i 8 – 10 år.
Rita er fulgt med tiden og har senest været primus motor i opstart af en badmintonafdelingens større succeser, nemlig badminton for seniorer.
Søren Eriksen har været aktiv i HOG i 19 år. I 90'erne var Søren medlem af forretningsudvalget, og i den periode havde han ansvaret for opførelsen af HOG's klubhus ved Haldum-Hinnerup Hallen samt renoveringen af klubhuset ved Rønbækhallen.
Søren har været formand for HOG fra 2002 til i år, hvor han valgte at træde tilbage.srj