Bestyrelse skelnede tidligt mellem fyringer og politisag
Fred Jacobsen
Det er ikke korrekt, når Ugebladet i artiklen “Fyringer har intet med politisag at gøre” i Ugebladet og på www.ugebadet.dk 14. marts skriver, at “det er første gang siden sagen begyndte i starten af december, at bestyrelsen og Hørsholm Kommune gør det så klart, at de to ting ikke hænger sammen”.
Allerede i en pressemeddelelse og et forældrebrev den 2. februar meddelte bestyrelsesformand Julie Tofte Johnsen, at der ingen sammenhæng mellem fyringerne og politisagen, hvilket vi rent faktisk også skrev på www.ugebladet.dk torsdag 2. februar.
Det overså vi desværre i den seneste artikel.
Det er en fejl, som vi beklager og undskylder, fordi det jo er en væsentlig oplysning i hele forløbet.
Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side.