Fortsæt til indhold

LMO tjener penge på nye kunder

Samfund
Arkiv

Med et overskud på 5,9 mio kroner kan landbrugsrådgivningsfirmaet LMO i Søften præsentere et resultat for 2016, som er på niveau med året før. Tilfredsstillende i en tid, hvor såvel landmænd som rådgivningsbranchen er udfordret, mener administrerende direktør Jan Winther.
Overskuddet er genereret ud fra en omsætning på lidt over 250 mio. kroner og er på niveau med det foregående år.
En af årsagerne til, at det er lykkedes at fastholde omsætning og dermed overskud er, at LMO i større grad end tidligere har udvidet kundegrundlaget.
“LMO har i dag kunder over hele landet, og det er helt sikkert en af vores store styrker. Vi har tilmed øget vores netto-omsætning på nye kunder – det vil sige, at vi har fået en større omsætning på de nye kunder, der er kommet til i forhold til de kunder, som vi har mistet,” udtaler Jan Winther i en pressemeddelelse fra LMO.
LMO vil i 2017 bl.a. investere på den teknologiske front for at gøre dagligdagen lettere for landmanden. Her fremhæver man det elektroniske regnskabssystem LMO summax som et godt eksempel. jesl