Fortsæt til indhold

Janus vil lære dig at blogge

Samfund
Arkiv

Har du en blogger gemt i dig? Så står bibliotekar Janus Andersen tirsdag 21. marts kl. 10 på Horsens Bibliotek klar til at hjælpe dig i gang med at blogge.
Han har skrevet til flere blogs og vil på kurset fortælle om mulighederne for at komme i gang.
Først får man en grundlæggende introduktion til mulighederne i programmet WordPress, til sit første blogindlæg og alt ind imellem.
Der vil være mulighed for at spørge løs og for at starte lige så stille på sin egen blog.
Man må gerne tage sin egen computer eller tablet med.
Kurset er primært for folk over 15 år. Billetter på horsensbibliotek.dk og kommunens biblioteker.