Træmand fandt sin rette hylde og har været 45 år samme sted

“Hvorfor flytte, når man har det godt, der hvor man er?”
Så enkel lyder logikken fra 68-årige Anton Sidelmann, som i 45 år har været ansat samme sted, nemlig i Solbjerg Tømrer- og Murerforretning, der i dag hedder Færch og Co.
“Ja, jeg er jo bare fulgt med som fast inventar, når vi er flyttet eller har fået nye ejere,” fortæller Anton Sidelmann med et skævt smil.
Den gæve Solbjerg-borger er slet ikke i tvivl om, at han “har fundet den rette hylde,” som han selv udtrykker det.
“Jeg har prøvet at arbejde på fabrik - det var grusomt. Det er jo bare det samme igen og igen,” siger han og fortsætter:
“Jeg kan godt lide, at jeg har mulighed for at komme ud og snakke med en gevaldig masse forskellige typer af mennesker. Høj som lav. Det ville være frygteligt at skulle sidde på et kontor. Det er slet ikke mig. Jeg skal ud at mærke byens puls.”

Styrer selv sin hverdag

Den megen erfaring, som Anton Sidelmann bærer rundt på, gør, at han har temmelig frie tøjler hos Færch og Co. i Solbjerg. De seneste otte år har han haft cirka 25 timer ugentlig, og så styrer han i høj grad sin egen tid, forklarer afdelingsdirektør Simon Steffensen:
“Anton ligger jo inde med firmaets største erfaring, og han har altid haft 'sine egne kunder'. Og det kører jo godt, så hvorfor lave det om?” Spørger afdelingsdirektøren retorisk og tilføjer, at Anton Sidelmann er en respekteret og værdsat medarbejder.
Netop muligheden for selv at styre sin tid vægter Anton Sidelmann meget højt.
“Det er meget motiverende, at jeg selv kan tilrettelægge min dag - det gør, at jeg gider blive ved. Jeg har mine egne kunder, som ringer direkte til mig. Sådan er det jo, når man først har fået tillid til en bestemt håndværker. Det er dejligt, at jeg hver dag føler, at det, jeg laver, bliver værdsat af både kunderne og arbejdspladsen,” fortæller den garvede tømrer, som har masser af forskelligartede opgaver i den lidt mindre afdeling såsom at skifte gummifuger, døre, vinduer eller et gulv, at fikse en ødelagt lås, sætte en knagerække, hylde eller opslagstavle op eller lave en ny garderobe til en børnehave.
“Der er ikke to dage, der er ens. Det kan jeg godt lide. Men mit job kræver også lidt 'mos på køleren'. Man skal kunne nogle fif, da det ikke altid lige står i lærebøgerne, hvordan man løser den pågældende opgave. Så er jeg selv nødt til selv at opfinde en løsning. Så den her skal altså fungere,” siger han, mens han peger på sit hoved.

Jobbet lader batterierne op

At hovedet fungerer og kroppen ligeså, er det, som afgør, hvornår det er tid til at gå på pension. Så længe helbredet kan følge med, så bliver han ved med at arbejde.
“Det er jo netop arbejdet, som er med til at holde mig i gang. Jeg oplader mine batterier ved at tage afsted,” forklarer han og fortsætter:
“Der er da nogle, som indimellem spørger mig, hvorfor jeg bliver ved? Om jeg ikke snart skal til at nyde livet lidt? Men når jeg ser, hvordan de, som er stoppet med at arbejde, nærmest stresser rundt for at få fyldt hverdagen ud med både golf og fitness, så glæder jeg mig over, at det behøver jeg slet ikke.”