Badensminde åbner lukkede rum
Arkiv
Udstilling Når Glud Museum 1. apil slår dørene op for en ny sæson, åbner museet samtidig nye udstillinger i hidtil lukkede rum Gården Badensminde er en østjysk bindingsværksgård, som blev flyttet til Glud Museum i løbet af 1980’erne. Store dele af gården har siden dengang kunnet glæde de mange gæster, som hvert år besøger Glud Museum, men nogle rum blev aldrig lavet færdige, og har derfor stået aflukket hen siden flytningen. Det er disse rum, som nu bliver åbnet for offentligheden. Her vil publikum fremover kunne se en fåresti, en svinesti og ikke mindste den store lade, som det så ud i 1928. Alle er velkomne til åbningen kl. 14, hvor der er gratis adgang. srj