Fortsæt til indhold

Cirkus rykker ind med Motor Mille

Samfund
Arkiv

Foråret er i luften, og Cirkus Arenas årlige besøg i Aarhus står for døren.
Cirkusdirektør Benny Berdino fortæller, at han glæder sig til igen at byde velkommen i cirkus på Tangkrogen med forestillinger 14.-23. april. I år får Cirkus Arena muntert besøg af Motor Mille, hvor den nytænkte cirkusforestilling er tiltænkt både børn og voksne.
Instruktør Mille Gori, der til daglig er kendt som børnenes Ramasjang-helt Motor Mille, glæder sig meget til at vende næsen hjem mod barndommens jyske jargon og besøge Aarhus i sin nye cirkusvogn.
“Det kribler i mig for at komme af sted. Som barn var jeg fuldstændig fascineret af cirkus' magiske univers, og jeg var faktisk klar til at stikke af med et, da jeg var seks år gammel. Det var mine forældre dog ikke helt med på, så min mor lærte mig, at jeg kunne have et helt cirkus ude i haven, hvis blot jeg brugte min fantasi, “udtaler Mille Gori i en pressemeddelelse fra Cirkus Arena og fortsætter:
“I cirkus kan alt lade sig gøre, og nu er drømmen blevet til virkelighed. Jeg glæder mig til de næste måneder, hvor jeg skal rejse rundt i landet og bo i min flotte rødgule cirkusvogn”.
jesl

Bøllerne fra Balladegade dukker op i dette års Cirkus Arena. I årets forestilling vil der være noget for både store og små. Foto: Christian Warrer/Cirkus Arena
Cirkus Arena kommer til Aarhus 14. april og bliver i Smilets By indtil 23. april. I år kan du igen opleve en masse forskelligt. Foto: Christian Warrer/Cirkus Arena