Små designere udstiller hjemmelavede bamser
Arkiv
Elever i alderen 9-11 år fra Kulturskolen Skanderborgs linje 'Tekstil og Design' har i fem uger arbejdet på projektet 'Min Bamse'. Resultatet af deres anstrengelser kan nu ses på Skanderborg Bibliotek, hvor elevernes designprocesser og endelige resultater er udstillet frem til uge 17.
I designet af bamsen har de haft fokus på, hvilke træk, der specielt gør en bamse sød og rar. Er det mon bamser med kæmpemæssige øjne, en bamse med et varmt strikket halstørklæde eller en bamse formet som en cookie?
I processen har eleverne arbejdet med skitsering, håndsyning, broderi og strik i udviklingen af deres helt egen bamse, fortæller deres underviser Gitte Lægaard i en pressemeddelelse.
-srj