Fortsæt til indhold

Favrskov er i top 10

Med 13 administrations-medarbejdere for hver 1.000 borgere, ligger Favrskov 7. bedst i Danmark

Samfund
Kian Johansen

Der bliver ikke brugt alt for mange lønkroner på administration i Favrskov Kommune. I hvertfald ikke hvis vi sammenligner med resten af de danske kommuner.
Og med 13 medarbejdere i såkaldte årsværk pr 1.000 borgere, så ligger Favrskov i den gode og billige ende.
Nemlig på en 7. bedste plads ud af alle 98 kommuner.
I 2016 brugte kommunerne i gennemsnit 15,1 medarbejdere til ledelse og administration pr. 1.000 borgere, og det er et lille fald på 0,2 medarbejdere.
Og når Favrskov 'kun' bruger 13, så giver det bonus på top 10 listen, hvis du gennemgår de kommunale nøgletal, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har offentliggjort.

Et mindre fald i Danmark

Set under et har kommunerne skåret på administration og ledelse i 2016 målt i forhold til befolkningstallet. Og Favrskov har også skåret en lille del af, i forhold til 2015.
Der er dog stadig meget store forskelle på, hvor meget personale kommunerne bruger.
De mest effektive kommuner er: Stevns, Dragør, Nordfyn, Faxe, Greve, Allerød, Favrskov, Herning, Solrød og Frederiksberg. De ti kommuner bruger alle under 13 medarbejdere til administration og ledelse pr. 1.000 borgere.
Modsat bruger de mindst effektive: Rødovre, Læsø, Ishøj, Glostrup, Albertslund, Langeland og Samsø over 18 medarbejdere pr. 1.000 borgere.
I Østjylland er Odder den næste kommune i rækken. Med 13,7 medarbejdere til administration og ledelse pr. 1.000 borgere, ligger Odder på en 16. plads. Horsens er nummer 27, mens Randers er nummer 31.