Påskefortællinger og mandskor i Yding Kirke
Arkiv
Yding Kirke inviterer Skærtorsdag klokken 19-21 til et arrangement i kirken. Forskellige mennesker fra egnen vil læse bibelske tekster om Palmesøndag, Skærtorsdag, Langfredag, Påskedag og 2. Påskedag.
Til hver tekst skal der synges en fællessalme, der passer til dagen. Horsens Håndværker- og Industriforeningens store mandskor medvirker under aftenen og vil senere synge yderligere tre sange, mens der bliver serveret lidt ost og vin i kirken.
Der vil også være en lille påskequiz med præmier for dem, der har lyst til at deltage i det. Alle fra nær og fjern er velkommen i Yding Kirke til denne Skærtorsdagsaften, som der i mange år har været tradition for at afholde i kirken.