Fortsæt til indhold

Otte tips til en fed ferie i Smilets By

Samfund
Arkiv

Mangler du lidt inspiration til påskens aktiviteter?
Så kommer Lokalavisen Aarhus dig til undsætning.
Her får du otte forskellige bud på, hvad du kan give dig til - der er noget for en hver smag.
Rigtig god påske i Smilets By!

Tivoli Friheden åbner. Foto: Mikkel Berg Pedersen, Polfoto

Tivoli Friheden åbner

Så er det igen tid til rutsjebaneture, som kildrer i maven, for Tivoli Friheden slog dørene op 8. april. Årets nyhed er karusellen 'Sommerfuglen', hvor man selv kan styre sin oplevelse. Hver gang man tager en ny tur, sker der noget nyt. Læs mere på www.friheden.dk.

Børnekulissen: Ulvehyl og Bjørneklo.

Børnekulissen: Ulvehyl og Bjørneklo

Høvding Ulvehyl og Høvding Bjørneklo skændes om, hvem der er den bedste, så de glemmer at tage på jagt og alle må gå sultne i seng. Publikum er med i stykket, og børn får en minibog. Gratis men kræver tilmelding på www.kulissen.dk. Foregår i Musikhuset Aarhus 10.-12. april klokken 10, 12 og 14.

Påskesjov på Naturhistorisk Museum.

Påskesjov på Naturhistorisk Museum

Farv påskeæg, bliv klogere på hvilke fugle, der bygger hvilke reder, og gå på påskeskattejagt med indbyggede spørgsmål og præmie, når Naturhistorisk Museum fejrer påske. Du kan også se med, når en gnus kadaver bliver til flotte knogler - det sker 10. april klokken 11-14. Frem til 17. april klokken 11-15 kan man farve påskeæg med inspiration fra fuglenes virkelige verden - man får påskeægget med hjem. Der er gratis adgang for alle under 18 år. Voksne: 75 kroner.

Culture Walk: En tur gennem byens charmerende gader

Prøv en kulturrig tur gennem midtbyen med Aarhus Culture Walk. Mød op ved Aarhus Banegårds hovedindgang 15. april kl. 11 og 14. Turen går forbi de største kulturelle og historiemæssige områder. Under den to timer lange tur fortælles anekdoter. Børn under 15 år deltager gratis. Voksne 130 kroner og seniorer samt studerende 110 kroner. Købes på www.aarhusculturewalk.dk.

Bagagerumsmarked i Musikhusets Foyer

Gør et godt kup, når nyt og gammelt, guld og andre skatte samles til flagstangsmarked i Musikhuset Aarhus' Foyer. Der er alt fra næsten nyt tøj, vintage- og retrofund, sko, smykker og ting til boligen. Der er op til 100 forskellige stadepladser. Det er gratis at deltage. Foregår 17. april klokken 10-15.

Landscape: Cityscape

Fire foto- og videokunstnere ser vores kendte verden i et helt nyt perspektiv. Gennem materialer, collager og lys leger de med både deres egne og vores opfattelse af byrummet og landskabet. Udstillingen er en hyldest til vores nysgerrighed. Kan ses gratis på Galleri Grundstof, Vestergade 62 i Aarhus C frem til 29. april. Se åbningstider på www.gallerigrundstof.dk.

Spring17 i Kunsthal Aarhus

Oplev Carola Björk, Julie Greve Lindholm, Kamilla Jørgensen og Yngvild Sæter på udstillingen SPRING17. De er udvalgt, fordi de tidligere har markeret sig stærkt i tidligere års Kunstnernes Påskeudstilling. De er inviteret til at udvikle og vise større individuelle projekter i samarbejde med hinanden. Kan ses i Kunsthal Aarhus samt Dome of Visions frem til 30. april. Gratis entré.

Julian Rosefeldt: Manifesto

På Mindet 6 i Aarhus C vises den tyske kunstner Julian Rosefeldts filminstallation Manifesto. Her stilles spørgsmålet: Hvad bidrager de kunstneriske sjæle med i det moderne samfund? I Manifesto ses skuespiller Cate Blanchett i forskellige roller. Gratis entré. Åbent frem til 15. april. (Se det første billede.)