OL-flammen bliver løbet ind på Holme Skole af Sara Slott
I fredags fejrede Holme Skole, at den olympiske flamme er ankommet
Eliteløberen og OL-medaljevinderen Sara Slott løb i dag flammen til Skole OL ind på Holme Skole sammen med stedets elever.
Det blev fejret med stafet, dans og taler.
Holme Skole er vært for alle tilrejsende elever ved årets Skole OL, som finder sted 13.-16. juni i Aarhus. Derfor er det naturligvis også her, flammen skal “brænde” frem til festlighederne. Af sikkerhedsmæssige årsager er der dog ikke tale om rigtig ild.
Skoleleder på Holme Skole, Allan Hjortshøj, er glad for udnævnelsen til værtsskole:
“På Holme Skole glæder vi os dobbelt til at være værter for alle tilrejsende deltagere i Skole OL - og til selv at deltage med klasser fra 4.-7. årgang. Allerede nu mærker vi suset fra alle vores nye erfaringer med at samarbejde med nye organisationer, engagere frivillige hjælpere og få inspiration til at dyrke helt andre idrætter som bueskydning og roning - og vi oplever et tårnhøjt engagement fra både idrætslærere, elever og forældre,” siger han i en pressemeddelelse.
Læs meget mere om Skole OL-finalerne 2017 i Aarhus på hjemmesiderne:
- www.aarhus.dk/skoleol
- www.skoleol.tv2.dk
csj