Marked med lokalt kød og øl
Arkiv
Torben West fra Lundumskov Bryghus og Morten Jakobsen fra Engholm-dorset har igen i år taget initiativ til marked i Lundum påskelørdag 15. april kl. 11-15. Målet er at gøre opmærksom på de lokale fødevarer og skabe et netværk af lokale producenter.
Markedet kombineres med Fårets dag og åben stald, hvor der er masser af nyfødte lam på Lundumvej 20 i Lundum.
Lundumskov Bryghus kommer med øl, Engholm-dorset har lammekød og Jens Thaysen kommer med oksekød fra Limousine-køer. Der vil være smagsprøver og mulighed for at bestille de lokale varer. Og så kan man møde de lokale producenter, se uldspinding, lege med hyrdehunden og se en gammel traktor.