Fleksjobber er rygraden i Rema1000 butik i Horsens
50-årige Birgit får ros af sin chef for at skabe trivsel blandt kollegerne
Da 50-årige Birgit Bækmand for halvandet år siden begyndte i praktik hos Rema 1000 på Sankt Helene Vej i Horsens, var det begrænset, hvor mange opgaver hun kunne overkomme - og kunderne havde den tidligere pædagog slet ikke overskud til at forholde sig til.
“I begyndelsen var jeg meget træt, for jeg var ikke vant til at være ude blandt så mange mennesker. Men min chef kunne se det og bad mig om at holde en pause, hvor vi fik snakket om tingene. Det gjorde, at jeg følte mig tryg og hurtigt fik mere overskud,” fortæller hun i en pressemeddelelse fra Horsens Kommune.
Birgit er i dag ansat i et fleksjob i butikken og har fået flere opgaver og mere ansvar. Og kontakten med kunderne kan hun slet ikke undvære.
“Hun er rygraden i den her butik forstået på den måde, at hun er rigtig god til at hjælpe kunderne samtidig med, at hun har overskud til at være en hensynsfuld kollega,” fortæller købmand Flemming Madsen.
Han har taget imod mange ledige i sin Rema1000-butik i centrum af Horsens, der for nylig har modtaget CSR-mærket for særlig social ansvarlighed sammen med 81 andre virksomheder i Horsens Kommune.
“Man skal ikke blande økonomi sammen med social rummelighed, men rent faktisk bidrager disse mennesker også til et økonomisk overskud i virksomheden. De kan skabe trivsel blandt deres kolleger, og det er med til at skabe udvikling. Den slags mærker kunderne, og så er en positiv spiral startet,” siger Flemming Madsen.
Nogle er som Birgit senere blevet ansat i et fleksjob i hans butik eller en anden virksomhed. Andre begynder på en uddannelse, oplyser Horsens Kommune.
Alle kan bidrage
For Flemming Madsen handler det om kommunikation og tryghed, når det gælder om at få langtidsledige til at trives på en arbejdsplads. Han har den grundindstilling, at alle kan bidrage med noget. Det gælder bare om at få det frem og finde ud af, hvad det skal være.
“Jeg opfordrer de ledige til at sige, hvordan de har det. Der er jo tale om meget individuelle praktikforløb. Vi stiller forskellige krav, men de fleste vokser med opgaven. Jeg har for eksempel haft en ledig, der til at begynde med fejede gulv, men som endte med at have ansvaret for at lukke butikken. Modsat har jeg haft én, som kun ville være på lageret og havde en del fravær. Den forskellighed skal man kunne rumme som chef for at få tingene til at fungere,” siger Flemming Madsen.
En gevinst for alle
Per Fjord, der er leder af virksomhedsservice i Jobcenter Horsens, ser praktikforløbene som en gevinst for både de langtidsledige og virksomhederne:
“Mange langtidsledige har efterhånden mistet selvtilliden og har en opfattelse af, at arbejdsmarkedet ikke har brug for dem. Praktikforløb på virksomhederne bidrager i høj grad til, at de ledige får mulighed for at udvikle egne personlige og faglige kompetencer i relation til den konkrete arbejdsplads, og på den måde genvinder de selvtilliden. Samtidig har den enkelte virksomhed mulighed for at opkvalificere den ledige til konkrete jobfunktioner, der på sigt kan føre til ansættelse i virksomheden. I sådanne win-win situationer har virksomhederne derfor et oplagt rekrutteringsgrundlag, som de oven i købet selv har været med til at se an og forme. Tilsvarende har den ledige mulighed for at lære virksomheden at kende inden en eventuel ansættelse. Den ledige kan også få kendskab til arbejdsopgaver, som efterfølgende motiverer til uddannelse inden for området.”
Sidste år oprettede Horsens Kommune 2.490 virksomhedspraktikker.