Fortsæt til indhold

Maraton-bogreception på Litteraturcenteret

Syv forfattere præsenterer deres nye bøger, som alle er udkommer i foråret

Samfund
Arkiv

Det bliver en aften i litteraturens tegn, når Aarhus Litteraturcenter i samarbejde med syv forfattere inviterer til Maraton Reception 27. april.
Der er tale om syv meget forskellige forfattere og syv meget forskellige bøger, der præsenteres på dagen: børnebøger, graphic novels, ungdomsbøger og romaner og noveller for voksne. Fælles for de syv forfattere er, at de alle er på gaden med nye bøger i marts-april i år. Nu slår forfatterne pjalterne sammen og inviterer til en aften med oplæsning og præsentation af deres nye bøger.
Idémanden bag arrangementet er den aarhusianske forfatter Brian P. Ørnbøl, der i en pressemeddelelse fortæller:
“Da min nye bog skulle udkomme, fik jeg lyst til at lave noget specielt. Jeg var jo godt klar over, at flere af mine kolleger også var på vej med nye bøger, og så tænkte jeg: Hvorfor ikke lave en fælles reception? Jeg lagde et opslag på Facebook, og i løbet af ingen tid, meldte en hel stribe forfattere sig på banen”.
Forfatterne, som man kan møde 27. april kl.19-22, er Søren Jessen, Maria Helleberg, Gunver Ganer Krejberg, Kathrine Assels, Janne Hejgaard, Martin Schjönning og altså Brian P. Ørnbøl.
Der er gratis adgang for alle og der vil være mulighed for at købe bøgerne og få dem signeret af forfatterne.
srj